KEMIKEREN er en medrivende spændingsroman om en eksagent, der er på flugt fra sine tidligere arbejdsgivere, da hun bliver nødsaget til at tage en sidste sag for at rense sit navn og redde sit liv. Hun arbejdede engang for den amerikanske regering, men det er der kun meget få mennesker, der ved. Hun er ekspert inden for sit område og er en af de mørkeste hemmeligheder i et agentur så hemmeligt, at det ikke engang har et navn. Og da de besluttede sig for, at hun var en belastning, kom de efter hende uden advarsel. Nu bliver hun sjældent det samme sted eller bruger det samme navn i særlig lang tid af gangen. De har slået den eneste person, hun kunne stole på ihjel, og hendes viden udgør en trussel. De vil have hende af vejen, jo før jo bedre. Da hendes tidligere kollega tilbyder hende en vej ud, indser hun, at det er hendes eneste chance for at slippe af med den målskive, hun har på ryggen. Men det betyder, at hun skal udføre et sidste job for sin tidligere arbejdsgiver. Det viser sig, at den nye information, hun tilegner sig, kun gør hendes egen situation mere farlig. Nødsaget til at stå ansigt til ansigt med truslen, forbereder hun sit livs hårdeste kamp, men pludselig falder hun for en mand, som komplicerer muligheden for, at hun vil overleve. I takt med hun ser sine muligheder gradvist forsvinde, må hun anvende sit unikke talent på måder, hun aldrig har drømt om.

Fakta om bogen
Titel: Kemikeren
Forfatter: Stephenie Meyer
Sider: 608
Omslag: Indbundet
Forlag: Lindhardt og Ringhof