Romanen Ar handler om Jonas Ebe­neser, en mand i slutningen af fyrrerne som efter en traumatiserende skilsmisse beslutter at begå selvmord. Han afhænder sin virksomhed og rejser til et fjernt land som kort tid forinden har været skueplads for en heftig borgerkrig. Jonas har altid været en handyman og hjælper hotellet han bor på med forefaldende reparationsopgaver. I sin sparsomme bagage har han nemlig medbragt en boremaskine – i den tro at han på et tidspunkt skulle skrue en krog i et loft. Langsomt begynder den selvmordstruede at finde tilbage til livet.
“Uden tvivl en af Auður Avas bedste bøger med en påtrængende aktualitet for dagens samfund.” – FRETTABLADID
“Ólafsdóttirs speciale er de små rejser vi foretager for at redde os selv og dem vi holder af. Hun er hjertets fornemste kartograf.” – Sjón
Nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris 2018.
Auður Ava Ólafsdóttir er født i 1958 i Island. Hun debuterede i 1998. To af hendes romaner er udkommet på dansk: Stiklingen (2009) og Svaner bliver ikke skilt (2016). Hun har modtaget flere priser, både i Island og i udlandet, og været nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris.

Fakta om bogen
Titel: Ar
Forfatter: Auður Ava Ólafsdóttir
Originaltitel: Ör
Originalsprog: non
På dansk ved: Erik Skyum-Nielsen
Sider: 252
Omslag: Hæftet
Forlag: Batzer & Co. Roskilde Bogcafé