”Behold I bare Tordenskjold, hvis vi må få Kaj Birksted,” sagde den norske kong Haakon VII angiveligt ved en officiel middag i København kort efter Anden Verdenskrig. Da Danmark blev besat og Norge angrebet i april 1940, flygtede den danske marineflyver Kaj Birksted (1915-1996) til Norge for at kæmpe mod tyskerne. Efter få dage ved fronten blev Birksted evakueret til Storbritannien, hvor han – efter et halvt år som krigssejler – blev jagerpilot i det frie norske flyvevåben. En kammerat sagde om Birksted, at han ”fløj som en engel og skød som Wilhelm Tell,” og med 10 nedskydninger blev Birksted et af luftkrigens ”esser”. Birksted var også en blændende taktiker og en fremragende leder, først af en norsk Spitfire-eskadrille og derefter af en wing med tre eskadriller. 1944-1945 var Birksted højt placeret i den RAF-stab, der planlagde jageroperationerne i forbindelse med landgangen i Normandiet. Han sluttede krigen som chef for en wing, der fløj langtrækkende Mustang-jagere som eskorte for bombefly. I alt fløj han mere end 300 togter over fjendtligt territorium. Efter krigen blev Birksted en central skikkelse i den danske forsvarsdebat. Han havde stjernestatus i offentligheden og var højt anset i Norge og Storbritannien, men krigserfaring og moderne ideer var ikke i høj kurs i det danske militære system. Efter nogle frustrerende år i Flyvevåbnet kom Birksted til NATO, hvor han sluttede karrieren som civilt ansat ekspert i 1980. Som pensionist boede han i London og besøgte nødig Danmark. I 2009 blev der opstillet en buste af Kaj Birksted ved siden af busten af Anders Lassen uden for Frihedsmuseet i København.