En ung budbringer. En hemmelig mission. Et rige i fare.
Det er midt om natten. Den sekstenårige Tiuri må tilbringe natten låst inde i et kapel, før han kan slås til ridder den efterfølgende morgen. Men midt i stilheden hører han en banken og en stemme, der desperat beder om hjælp. Et hemmeligt brev skal afleveres til kong Unauwen på den anden side af de store bjerge – et brev, der har stor betydning for hele rigets skæbne. Tiuri har en afgørende rolle at spille, en rolle, der kan risikere at koste ham titlen som ridder.
Tiuris rejse fører ham gennem mørke, truende skove, over forræderiske floder, til uhyggelige slotte og mærkelige byer. Han støder på onde fjender, der er villige til at dræbe for at få fat i brevet, men han møder også venner på de mest uventede steder. Han må ikke stole på nogen. Han må holde sin sande identitet hemmelig. Og frem for alt må han aldrig afsløre, hvad der står i brevet …
Brevet til kongen er den spændende historie om en drengs kamp mod ondskab i en fortryllet verden af ridderlighed, mod og ægte venskab.
Bogen er en international bestseller, og der er solgt over en million eksemplarer af den verden over. Bogen filmatiseres lige nu af Netflix og får premiere worldwide. I hovedrollen ses den unge Amir Wilsen (The Secret Garden), og serien filmes blandt andet i New Zealand og Prag.
Fakta om bogen
Titel: Brevet til kongen
Forfatter: Tonke Dragt
Originaltitel: De brief voor de koning
Originalsprog: dut
På dansk ved: Lise Bøgh-Sørensen
Sider: 470
Omslag: Hardback
Forlag: Turbine