Tre forsømte brødre, en dekadent levemand af en far, to jaloux kvinder og et mord. Dostojevskijs sidste store roman og hovedværk Brødrene Karamazov ligner umiddelbart opskriften på en klassisk thriller eller kriminalroman, men er samtidig meget mere.De tre brødre repræsenterer hver deres eksistentielle og psykologiske position, og selvom romanen ikke savner ydre plot og handling er den samtidig en dyb fortolkning af det 19. og siden 20. århundredes filosofiske spørgsmål. Den grænseløse og udsvævende Dmitrij, den kølige, intellektuelle Ivan og den menneskevarme og stærkt troende Aljosja bliver i løbet af romanen kastet rundt imellem et væld af bipersoner og positioner med et bestialsk mord som romanhandlingens samlende midtpunkt. Hvem er morderen, er romanens store spørgsmål, og svaret er langt fra ligetil. Brødrene Karamazov blev Dostojevskijs sidste og mest omfangsrige værk. Med denne roman samlede han trådene fra alle sine store romaner Idioten, Forbrydelse og Straf og Onde Ånder. Temaerne, der i disse tidligere romaner kun var delvist forløst, fik i Brødrene Karamazov deres endelige form. Det var planen at der skulle komme en forsættelse til romanen, men kort efter dens udgivelse døde Dostojevskij af en blodstyrtning. Romanens betydning for eftertidens litteratur kan næppe undervurderes, og så forskellige forfattere som James Joyce, Franz Kafka, Virginia Woolf og Orhan Pamuk har omtalt den som afgørende for deres forfatterskab, mens Sigmund Freud har kaldt den ’den mest storslåede roman der nogensinde er skrevet’. Romanen har tidligere været oversat til dansk, senest i 1940erne af Georg Sarauw. De tidligere oversættelser har dog været præget af datidens tendens til fortolkning og sproglig udglatning. Nærværende oversættelse skulle gerne råde bod på disse fortolkninger og begrænse sig til en meget nøje oversættelse af Dostojevskijs oprindelige tekst.