”Juan Emar, der var forud for sin tid, skrev uden tvivl for fremtidens læsere, og det er lige så arrogant, som det er spændende at antage, at fremtidens læsere er os” Alejandro Zambra
”Denne forløberen for dem alle testamenterede i sit fredfyldte delirium en levende verden til os, befolket af den uvirkelighed som altid er uadskillelig fra den mest varige virkelighed” Pablo Neruda
I går blev en mand guillotineret for at prædike ’kærlighedens forhjernelse’ (den erotiske fornøjelse i tanken); i zoologisk have fortærede strudsen en løve; i et atelier måtte en kunstmaler forsvare beslutningen om at dedikere sig udelukkende til nuancer af grøn; ved et urinal foretog den tissende en tidsrejse … Drag med en mand og hans hustru (og hér er tale om et af litteraturhistoriens lykkeligste ægteskaber) på odyssé gennem surreelle tableauer i byen San Agustín de Tango, en intens og bizar hvirvelvind fra dagen i går.
Juan Emar er pseudonym for den chilenske forfatter, maler og kunstkritiker Álvaro Yáñez Bianchi (1893-1964). Juan Emar delte sit liv mellem Santiago og Paris; i Paris blev han knyttet til datidens surrealistiske grupper, og det var her, han antog navnet Juan Emar for dets lydlige forbindelse til den franske sætning ”J’en ai marre” (jeg har fået nok/jeg er røvtræt).