facebook-pixel

De steder hvor jeg blev født

img

De steder hvor jeg blev født

Fakta om bogen

Titel: De steder hvor jeg blev født

Udgivelsesdato: 15-02-2024

Sider: 64

Genre: Digte

Forlag: Det aarhusianske forlag Herman & Frudit

Forfatter: August Bovin Boberg

ISBN: 9788793671485

Format: Hæftet

De steder hvor jeg blev født« er en debutdigtsamling af August Bovin Boberg. Digtsamlingen kredser om faderskab. Om at være søn og blive far. Om en peyoterejse i Mexico med faren og om den helt særlige, nærmest kosmiske omsorg for det nyfødte barn, om hengivelsen og den totale forsigtighed, og om de løsrevne eksplosioner af angst i alting.

August Bovin Bobergs enkle digte er luftige, nærmest upåfaldende i deres musikalske lethed – båret af en renhjertet søgen efter et åbent felt, et mulighedsfelt for, hvad det vil sige at være far.

»De steder hvor jeg blev født« er en bog om opbrud i sindet, om bevidsthedsudvidelser, om sindevinde, der måske er forbundne, men blæser gennem det lille, mørke og bøjelige skelet, der er én selv. August Bovin Boberg (f. 1991) er uddannet fra Forfatterskolen.