I en lille landsby i Tjetjenien ser otteårige Hawa til fra sit skjul i skoven, mens russiske soldater bortfører hendes far midt om natten og sætter ild til hendes hjem. Da familiens nabo, den fallerede læge Akhmed, finder pigen mellem træerne med en blå kuffert i hånden, forstår han den fare, hun befinder sig i og tager hende med til hospitalet i den nærliggende by for at skjule hende dér.
Modstræbende tager stedets eneste tilbageværende læge, den overbebyrdede og udbrændte Sonja, imod pigen, men først da Akhmed tilbyder sin hjælp på hospitalet til gengæld. Aftalen bliver skæbnessvanger for dem. For midt i krigens gru må de på hver deres måde – og i et modvilligt fællesskab – nu søge at værne om det dyrebareste, de har: deres menneskelighed.
Med varme, humor og stor poesi fortæller Anthony Marra på en gang historien om en glemt krig og en historie om alle krige. Om tab og sorg, kærlighed og håb. Om menneskeskæbner, der flettes ubønhørligt sammen, og om et barns forløsende kraft.
Fakta om bogen
Titel: Definitionen på liv
Forfatter: Anthony Marra
Originaltitel: A Constellation of Vital Phenomena
Originalsprog: eng
På dansk ved: Lasse Rask Hoff
Sider: 416
Omslag: Hæftet
Forlag: Hoff & Poulsen