facebook-pixel

Det utrolige

img

Det utrolige

Fakta om bogen

Titel: Det utrolige

Undertitel: Kristendommen ifølge

Udgivelsesdato: 30-01-2024

Sider: 111

Genre: Biografier & erindringer

Forlag: Eksistensen

Forfatter: Iben Krogsdal

ISBN: 9788741010649

Format: Hæftet

Allerede som barn fik Iben Krogsdal øje på livets fantastiske forunderlighed og begyndte at skrive om det. I Det utrolige sætter hun ord på troen, religiøsiteten og kristendommens kerne.

Der var ikke tradition for at gå i kirke i Iben Krogsdals kulturkristne barndomshjem, og Bibelen samlede støv på en hylde. Alligevel var der tidligt et blik – og et øre – for tilværelsens højder og dybder: i lyset, der kunne ændre landskaber og stemninger, og i salmebogens mystiske ord, der gjorde himlen større.
Senere blev kristendommen en altafgørende troskilde, og i bogen fortæller hun om vejen hertil; fra ungdommens overbevisning om, at Gud skulle behages, til en mere moden alders afklaring: Kristendommen er en ubetinget, åben favn. Troen afhænger ikke af den rette trosbekendelse og dogmatik, og kristendommen er ikke en lukket klub for dem, der kan gøre rede for kristendommens logik. Uanset hvad vi selv vælger at tro på, hører vi til under samme gådefulde himmel.
Det er så rystende for mennesker, der gerne selv vil bestemme, at kristendommen er og bliver utrolig.

Iben Krogsdal (f. 1967), er forfatter og salmedigter. Oprindeligt billedkunstner, siden ph.d. fra Aarhus Universitet. Har skrevet noveller og romaner og debuterede som salmedigter i 2010. Har i de senere år bl.a. nydigtet salmer af Luther, Kingo og Grundtvig samt skrevet tekster til større sang- og korværker.