facebook-pixel

Dit fravær er mørke

img

Dit fravær er mørke

Fakta om bogen

Titel: Dit fravær er mørke

Udgivelsesdato: 19-08-2022

Sider: 576

Genre: Romaner og noveller

Forlag: Batzer & Co

Forfatter: Jón Kalman Stefánsson

Oversat af: Kim Lembek

Oversat fra: islandsk, old- og gammel-norsk [norrønt sprog]

Format(er)ISBN
Indbundet bog9788793993136

“Jón Kalman Stefánsson mestrer det skrevne sprog i et omfang, der grænser til perfektion i al sin mangfoldighed. »Dit fravær er mørke« er en sublim tour de force gennem vold, liderlighed, druk, Gud, djævlen, tid, tab, regnorme, fåreavl og død, død og atter død.” – Berlingske 5 stjerner “Dit fravær er mørke bærer Jón Kalman Stefánssons vandmærke. Endnu en gang rives vi med af en bred, lang og lyrisk fortællemosaik om slægt, kærlighed, stærke lidenskaber og kampen mod den evige glemsel.” – Jyllands-Posten 5 stjerner “… han har en helt sjælden trearmet kraft af sproglig poesi, historisk vingefang og eksistentiel desperation, der rusker i læserens inderste, ophæver ensomheden til en altrækkende kollektiv længsel og gør hans romaner til enestående værker i Norden.” – Kristeligt Dagblad 5 stjerner Fortælleren vågner op i en fremmed kirke, et sted i det nordvestlige Island. Han lider af hukommelsestab og forsøger at erindre sit liv med hjælp fra en mystisk mand, som bliver hans ledsager, og som måske er buschauffør, måske præst, eller måske er han Djævelen selv.Fortælleren skriver historien ned samtidig med at vi læser den, og efterhånden som romanen skrider frem folder der sig et mangfoldigt og levende persongalleri ud: Vi hører om en kvinde der forelsker sig i en bonde fordi han har de mest fantastiske blå øjne og hører Bob Dylan, en mor som er tvunget til at forlade sit barn, en præst som skriver breve til en afdød tysk digter, en fisker som er ekspert i Kierkegaard, en deprimeret rockmusiker og en bondekone der skriver en artikel om regnormen, muldens blinde digter. Dit fravær er mørke er historien om en kvindes smil der kan vække guderne og lyse verden op. Det er en historie om glemsel og tilgivelse, drømme og forfængelighed, savn og begær, fejltrin og lykke, og om skæbnens standhaftige beslutsomhed. Akkompagneret af Dødens playliste vokser portrættet af en familie langsomt frem. “I romanen demonstrerer Kalman sin særlige magiske realisme, sin evne til at blæse med stjerner i munden. Han viser både fattigdommens trætte ansigter og den kærlighed imellem mennesker, der sikrer dem et liv i fortællingen uden for fraværets mørke. Det er en roman med smerte, varme og sandhed. Som altid løftes Kalmans musikalske sætninger fornemt af Kim Lembeks præcise oversættelse.” – Information

OPRET ET JOBOPSLAG

SENESTE ARTIKLER

NYHEDSBREV

Spotify