facebook-pixel

Dø, om så det gælder

img

Dø, om så det gælder

Fakta om bogen

Titel: Dø, om så det gælder

Udgivelsesdato: 21-08-2023

Genre: Biografier & erindringer

Forlag: Storytel Original

Forfatter: Thomas Stokholm Vorf, Abud Mustafa

ISBN: 9789180671323

Format: Lydbog

EN SAND BERETNING FRA VIRKELIGHEDENS UNDERVERDEN: Da Abud er en lille dreng, lærer en flok ældre drenge i Urbanplanen på Amager ham tre regler, som han efterfølgende lever strengt efter i tæt på 20 år: Du skal være klar til at dø eller slå ihjel for dine brødre. Der er altid en fjende, som skal nedkæmpes. Og du sladrer aldrig til politi, myndigheder eller andre udenfor.

Men nu fortæller Abud Mustafa for første gang det hele.

Dette er første sæson i historien om en dreng, der som 9-årig – i en kombination af ADHD og en livsfarlig vrede – selv opsøger slagsmålene. Om hvordan hans mor smugler ham ud af Danmark og efterlader ham i to år i flygtningelejre i Libanon og Syrien, hvor han lever under slavelignende forhold og ofte bliver tæsket sønder og sammen af en onkel. Og hvordan han som 12-årig endelig kommer hjem til Danmark, opbygger sin egen hashliga på Nørrebro, og starter sin rejse mod toppen af det danske bandemiljø, hvor han aldrig står tilbage, selv om han risikerer at løbe direkte ind i vold, afpresning, kidnapning eller drabsforsøg. Og ender som hovedaktør i bandekrigen mod Hells Angels og støttegruppen AK81.

I 2014 opdager Abud Mustafa, at alt det, han troede, at broderskabet i Brothas stod for, er én stor løgn. Hans moral og tro kan ikke længere holde til livet som voldsparat bandemedlem. Så han forlader banden og miljøet, går under jorden og har siden forsøgt at rette op på fortidens synder. Men det er ikke let at finde sin plads i den “normale” verden, når man stadig elsker sine tidligere “brødre”, og når det eneste sprog, man kender, er vold. Ikke engang, selv om man er anerkendt skuespiller.

“Dø, om så det gælder” er sæson 1 i Abud Mustafas historie. Sæson 2 udkommer i efteråret 2023.