facebook-pixel

Dødens engel

img

Dødens engel

Fakta om bogen

Titel: Dødens engel

Udgivelsesdato: 20-04-2023

Sider: 400

Genre: Krimi og spænding

Forlag: Cicero

Forfatter: Peter James

Oversat af: Pia Trøst Nissen

Oversat fra: Engelsk

Serie: En Roy Grace-krimi

ISBN: 9788702404456

Format: Paperback

18 millioner solgte bøger på verdensplan. Med Dødens engel er den populære britiske krimiforfatter Peter James tilbage med tolvte bind i den prisbelønnede serie om kriminalkommissær Roy Grace og hans kollegaer i Brighton på den engelske sydkyst. Som barn drømte Jodie Bentley om to ting: at blive smuk og at blive rig. Med en hjælpende hånd fra plastikkirurgien har hun opnået det første, og hun arbejder nu hårdt på det andet. Hendes filosofi er enkel: Man kan enten tjene penge eller gifte sig til dem. Det er nemt nok at blive gift – den sande udfordring er at slippe af med manden igen bagefter. Men øvelse gør mester … Kriminalkommissær Roy Grace har nok at kæmpe med. På arbejdet presses han oppefra, hans seneste sag giver ham stadig søvnløse nætter, der er nyt i sagen om hans forsvundne kone, Sandy, og så er en gammel fjende vendt tilbage. Men det allerværste er, at han mistænker en dødsengel for at være på spil i Brighton. Det er en kvinde med et giftigt sind – og giftige evner. Og inden længe indser Grace, at han måske har undervurderet, hvor farlig hun rent faktisk er. Pressen skriver: »Den perfekte efterårskrimi.« **** – Femina