facebook-pixel

Drabelige bekendelser

img

Drabelige bekendelser

Fakta om bogen

Titel: Drabelige bekendelser

Udgivelsesdato: 18-12-2023

Sider: 262

Genre: Krimi og spænding

Forlag: Forlaget Mellemgaard

Forfatter: Steen B.J.

Serie: En udfordring for Team Milton

ISBN: 9788776083144

Format: Hæftet

Hvordan ville du have det som medvidende om uhyrligheder, hvor din rolle er fastlåst, og det kan få fatale konsekvenser, hvis du bryder ud af rollen? Team Milton, som består af Silas, Ibsen, Ella og Milton og deres chef, Li-Mei, kommer denne gang ud for en sag, hvor en kvindelig sexarbejder findes dræbt i skoven. I efterforskningsarbejdet med at finde ud af, hvorfor den kvinde skulle dræbes, finder Team Milton ud af, at kvinden kun er en del af et større puslespil. De føres ind i en udenlandsk sexarbejders kummerlige slavetilværelse.

Parret Astrid og Adams forældre har sommerhus i samme område og på samme vej med få huses mellemrum. De forelsker sig i hinanden, men kommer til at leve et facadeliv, som bag facaden er uhyggelig, og alting er langtfra normalt. Spørgsmålet er, om denne brik i puslespillet passer eller ej. Det bliver en udfordring at finde et motiv i denne opklaringssag, hvor sporene ikke er entydige.
Gravide Li-Mei og Ming lever også et facadeliv i hver sin afdeling af lejligheden og sender billeder af lykkelig familieidyl hjem til Kina. Spørgsmålet er, hvor længe det holder. Desuden bliver Ella virkelig forskrækket og grædefærdig over afsløringer om sin mor, Oline. Følg med i bind 40, Drabelige bekendelser, og få svar på udviklingen på alle fronter.
Uddrag af bogen 
“Ja, altså de afrikanske sexarbejdere rejser herop og bor enten alene eller i grupperinger styret af en alfons eller bagmand. De østeuropæiske kvinder er meget mere organiseret og bor i større enheder. De er dog ikke stationære, men bliver jævnligt rykket rundt på, både rundt i Danmark men også over landegrænser,” forklarede Milton.    “Hvorfor gør de det?” spurgte Li-Mei.    “De gør det, for at kvinderne ikke skal blive for hjemmevante og knytte sig for meget til bestemte klienter og omvendt.” svarede Milton.    “Så bagmændene har et antal bosteder som altså sender kvinderne rundt til med forskellige intervaller. Er det hvad du fortæller?” spurgte Li-Mei.    “Det er korrekt, de slører også sporet på den enkelte sexarbejder, hvis nogle ville stræbe dem efter livet eller vil finde dem. Så der er adskillige motiver for deres praksis,” svarede Milton.

Om forfatteren 
Steen B. J. (f. 1965) er forfatter til over fyrre værker inden for genrerne krimi og historisk roman. Hans mest kendte er Danmarks vel nok længste krimiserie: En udfordring for Team Milton.