facebook-pixel

Duft dig glad helt ind i sjælen

img

Duft dig glad helt ind i sjælen

Fakta om bogen

Titel: Duft dig glad helt ind i sjælen

Undertitel: Når livet tilvælges

Udgivelsesdato: 20-09-2023

Sider: 214

Genre: Hobby

Forlag: Fairy Faith

Forfatter: Heidie Kosiara

ISBN: 9788797468517

Format: Paperback

I bogen Duft dig glad helt ind i sjælen inviteres du ind i en verden, hvor du med æteriske olier og dine sanser kan transformere
tyngde til lethed, ændre tillærte vaner og opløse energetiske blokeringer. Alt sammen for at skabe en hverdag, som du elsker ind i alle celler.
Duft dig glad helt ind i sjælen er en selvudviklingsbog, hvor du guides ind i de æteriske oliers verden og den magi, som Heidie Kosiara skaber sammen med olierne. Når
du træder ind i Heidies verden, sættes en transformation i gang.

De æteriske olier hjalp Heidie, som empat og særligt sensitiv, med at skabe et indre rum af følelsesmæssig frihed. På sin rejse fandt hun sig selv, sin essens og sit virke.
I dag er Heidie dér, hvor livet er fyldt med hverdagsmagi.

”Med Rosemary kommer fokus, transformation og en dyb forbundethed med din sjæl.
Rosemary er din guide, når du er i en dyb transformation, dér hvor det gamle smuldrer, og det nye endnu ikke har vist sig i sit fulde potentiale. Dér, hvor du oplever det som
om, du er i en overgangsfase mellem den du var, og den du nu vokser dig ind i. Rosemary kommer som et friskt vindpust, som renser og giver øjeblikkelig klarhed. Hun inviterer dig til at søge dybere i dig selv for at finde den visdom frem, som du på sjælsplan har sagt ja til at genhuske.
Rosemary hjælper dig til ikke længere at lade dig styre af dit egos frygt, men lade dig guide af din intuition, uden frygt for udkommet. Hun tager dig kærligt under armen og fører dig trygt derhen, hvor dit sjælsfokus skal være. Rosemary åbner op for sindet, tilliden og troen på, at alt er okay, også selvom du står i en uvant situation”.