facebook-pixel

Ellepigen Pif & 42, den tavse guru

img

Ellepigen Pif & 42, den tavse guru

Fakta om bogen

Titel: Ellepigen Pif & 42, den tavse guru

Udgivelsesdato: 29-04-2024

Genre: Romaner og noveller

Forlag: Gyldendal

Forfatter: Peter Adolphsen

Format(er)ISBN
Hæftet bog9788702406436
Lydbog til download9788702406450
Ebog (ePub)9788702406443

Engang boede vætterne – ellefolk, nisser, dværge, trolde og den slags – i naturen, men i takt med civilisationens fremmarch har de overnaturlige væsner indtaget den moderne verdens installationer som habitater: vand- og varmerør, elektriske systemer, forbrændingsmotorer med videre.
Ellepigen Pif bor i 1980’erne i et lyskryds i Aalborg. En dag får hun fra en lampe i et Fakta-supermarked øje på en butikstyv, drengen Peter. Hun følger efter ham og tager ophold i hans krop via fuldmånelyset, der kan agere portal mellem menneskenes og vætternes verden.
Sideløbende hører vi om Dennis Bixel, som bliver eneboer i ørkenen i Arizona, hvor han anlægger en plet frodig skov. En dag ankommer en mexicansk kvinde til det lille paradis, men hun er ikke alene i sin krop: Hun huser både en alux, en slags alf eller nisse, og et ondt svampemycelium. Senere dukker også et ungt hippie-par op. De udnævner Bixel, der nu kalder sig 42 eller Phorty Tooh, til deres guru.
Ellepigen Pif og 42, den tavse guru er en sær fortælling, både karnevalistisk fantasy og selvbiografisk realisme.