Der gik rystelser gennem branchen, da Birgitte Reimer i 1964 forlod dansk film og teater. Hun var kun 38 og havde arbejdet med alle koryfæerne – fra Dirch Passer til Bodil Udsen – men var træt af at spille duller i netstrømper og ønskede et liv ude af offentlighedens søgelys. Baseret på samtaler med Birgitte Reimer fortæller denne biografi historien om den teatertossede bankdirektørdatter, der i befrielsesdagene 1945 slipper gennem nåleøjet til Det Kongelige Teaters elevskole og i de festlige efterkrigsår katapulteres til revydronning. Hun filmer for Bergman, danser i Cranks og synger lungerne ud i Laser og pjalter. Men det er revyviserne, der gør hende til folkeeje – ikke mindst Så ta’r vi den én gang til for prins Knud. Reimer fortæller om den lette genre, som er så svær, og udfordringerne ved at få et familieliv til at fungere ved siden af. Og om sit liv i Sydfrankrig, hvor hun til sin egen overraskelse – og med paparazzier i hælene – ender bag kødgryderne som i Ballings Vi som går køkkenvejen.