Poul Borum har karakteriseret Laus Strandby Nielsen som “en af vore mest fremragende og mest ubemærkede digtere.”
Forhåbentlig kan »For bagved det du ser er der altid et landskab. Udvalgte digte«, én gang for alle, rette op på den sidste del af Borums karakteristik.
Tilsammen danner udvalget, der er foretaget af Asger Schnack, et landskab. En mulighed for gensyn og nye stier at betræde.
Det er et landskab, der er blevet kaldt ›elegant‹, ›tankevækkende‹, ›melankolsk‹ og ›stilfærdigt‹, ›stilfuldt‹. Men også ›legesygt‹, ›underfundigt‹, ›politisk-satirisk‹ og ›uhøjtideligt‹. Og den spændvidde er nok central, hvis man skal karakterisere Laus Strandby Nielsens digte: Han er en lysets digter, en kærlighedsdigter, der ved, at mørket og døden altid gemmer sig et sted derude eller lige under overfladen.