facebook-pixel

Fortællinger fra Solbjerg Parkkirkegård

img

Fortællinger fra Solbjerg Parkkirkegård

Fakta om bogen

Titel: Fortællinger fra Solbjerg Parkkirkegård

Udgivelsesdato: 25-05-2023

Sider: 244

Genre: Historie, kultur, religion og filosofi

Forlag: Syddansk Universitetsforlag

Forfatter: Lars Schreiber Pedersen

Oversat fra: dansk

Format(er)ISBN
Hardback9788740834819

I mere end 150 år har Solbjerg Parkkirkegård på Frederiksberg udgjort et sidste hvilested for titusindvis af mennesker. Nu er kirkegården under forvandling. Fra traditionel kirkegård til parkkirkegård. I 1980 besluttede Frederiksbergs Begravelsesvæsen, at kirkegården skulle udfases som kirkegård og i løbet af to omgange omdannes til park. Store arealer af kirkegården er i dag lavet til temahaver og rekreative områder. I denne rigt illustrerede bog fortælles om kirkegårdens historie og om de tanker, der ligger bag dens omdannelse fra aktiv kirkegård til offentlig park. Bogen rummer desuden en række portrætter af de mange interessante kvinder og mænd, der er begravet på Solbjerg Parkkirkegård, og hvis gravsteder for størstedelens vedkommende fortsat kan besøges. Læseren kan bl.a. læse portrætter af Pauline Worm, Ole Bjørn Kraft, Palle Lauring, Kristen Auken, Gerda Wegener, Carl Johan Bruhn, Povl Bang-Jensen og Helle Gotved. Bogen redegør endvidere for det omfattende arbejde med at registrere de bevaringsværdige gravminder på kirkegården. Forfattere: Henning Bro, Caspar Christiansen, Mona Klüver Roed Dalgaard, Rikke Lagersted-Olsen, Marianne Fritze Nehls, Lars Schreiber Pedersen, Rikke Rottensten, Pernille Thomsen og Frida Amalie Bruno Weitling. Fortællinger fra Solbjerg Parkkirkegård er udgivet af Syddansk Universitetsforlag i samarbejde med Historisk-topografisk Selskab for Frederiksberg.