En 12-årig dreng, beslutter kun at sige noget, hvis nogen taler til ham. Han mister evnen til at have normal kontakt med andre, men indser som ung, at hans sociale invaliditet kan koste ham alt: venner, en kæreste, ønskeuddannelsen, et godt liv. Han prøver at komme ud af sin sociale angst, ensomhed og depression, men forgæves. Som 22-årig tager han sit eget liv. Frederiks valg – tavsheden og selvmordet – er tæt forbundet. Han efterlod en række tekster, hvor han beskriver sine to afgørende valg og sit liv derimellem. Ærlige og skrevet med stor indsigt i sig selv udgør de bogens hoveddel sammen med kommentarer fra Frederiks far, der sætter dem i perspektiv. Frederiks historie er unik, men fortæller noget generelt. Unge, der overvejer selvmord, udvikler tit tunnelsyn. De overmandes af deres egen, tilsyneladende håbløse situation og undervurderer fuldstændig den smerte, deres selvmord vil påføre andre. Bogen argumenterer for, hvorfor Frederiks sidste valg var forkert. Ingen 22-årig kan vide, om livet bliver godt, måske endda lykkeligt. Den er også fortællingen om at blive væltet omkuld af et barns uventede selvmord og om den daglige kamp for at få et ”normalt” liv tilbage.