Venner? Familie? Grænsen flyder mellem de to størrelser i Kontorfællesskabet i Indre København. Børn forbinder og forpligter, men de komplicerer også forhold, og vennerne Simone, Jonathan, Victoria, Jens og Ella må afsøge grænserne for hvordan de forholder sig til hinanden. I en verden hvor glæde og sorg ikke afmåles i passende, kaperbare mængder, får de desuden brug for at give slip på deres forestillinger om hvad kærlighed er.    
Frierier er en selvstændig fortsættelse af romanerne Flokdyr og Ideen om os om livet i storbyen. Vennerne fra Kontorfællesskabet er blevet viklet uløseligt ind i hinandens liv, og de fortsætter med at blive tiltrukket og frastødt i forsøget på at finde ud hvem de selv er, og hvordan de vil leve.    
Dorte Holm (f. 1968) forfatter, oversætter og underviser. Har udover Flokdyr, Ideen om os og Frierier udgivet romanerne I spænd og I tvivl. 
Læs mere på www.dorteholm.com      

Fakta om bogen
Titel: Frierier
Undertitel: Endnu en storbyfortælling
Forfatter: Dorte Holm
Sider: 300
Omslag: Hæftet
Omslagsgrafiker: Trefold
Omslagsillustrator: Souvanni
Forlag: Holms Skriverier