facebook-pixel

Gorm – en lånehamster og andre spændende ting

img

Gorm – en lånehamster og andre spændende ting

Fakta om bogen

Titel: Gorm – en lånehamster og andre spændende ting

Udgivelsesdato: 01-06-2023

Sider: 148

Genre: Børnebøger

Forlag: Turbine

Forfatter: Malin Linneroth

Oversat af: Eva Mosegaard Amdisen

Oversat fra: Svensk

Illustrationer: Hanna Granlund

ISBN: 9788740693089

Format: Hardback

I bilen får Gorm endnu mere ondt i maven. Når han tænker på at hænge i et reb eller hoppe ned på tykke madrasser, virker det bare skræmmende i stedet for sejt.
”Du skal bare mærke noget andet med kroppen,” siger mor. ”Rul vinduet ned, og mærk regnen!”
(…)
En dråbe triller ned ad næsen og slår en kolbøtte ned på Gorms læber og ind i munden. Og så kommer der en til. Det er, som om regndråberne bruger Gorms ansigt som forhindringsbane.
”Regnen løber på mig!” griner Gorm. Måske bliver det alligevel sjovt i dag.
Gorm er en helt almindelig dreng – han er både glad og nysgerrig og har altid en hel masse følelser, der suser rundt i kroppen. Han har en utrolig træt hund, elsker dyr og gymnastik, sin ven Marie og selvfølgelig farmor. Men han kan ikke lide stærk tomatsovs, triste tøjdyr og monsterspøgelser. Vi følger Gorm, når han får sit eget værelse, låner en (lidt kedelig) hamster og er på vandretur med farmor, hvor de skal overnatte i et shelter. I Gorms verden sker der nemlig mange små og store ting, og uanset om han er på besøg hos Marie, er til gymnastik en lørdag eller i skole oplever Gorm, hvordan mange ting kan føles både gode og dårlige på samme tid. For eksempel kan man godt glæde sig så meget til en legeaftale eller en gymnastiktime, at det gør helt ondt i maven, og man kan pludselig få hjemve, hvis tingene ikke helt går som forventet …
Gorm – En lånehamster og andre spændende ting er første bog i serien om drengen Gorm og alle hans små og store hverdagseventyr. Bogen henvender sig til aldersgruppen 6-9 år og egner sig både til at læse selv og til højtlæsning hjemme eller i skolen.