facebook-pixel

Heksejagt

img

Heksejagt

Fakta om bogen

Titel: Heksejagt

Udgivelsesdato: 25-07-2023

Genre: Krimi og spænding

Forlag: Storytel Original

Forfatter: Mikael Lindholm, Lisbeth Zornig

Serie: Filippa Falkenberg

ISBN: 9789180369817

Format: Lydbog

Heksejagt er anden sæson i Lindholm & Zornigs krimiserie om den charmerende efterforsker Filippa Falkenberg.

I Køge, en lille middelalderlig by fuld af stokroser og hemmeligheder, findes en ung pige død i en bæk sankthansaften. Hun bliver fundet det sted, hvor hekse engang blev beskyldt for at fremmane djævelen, hvilket de blev brændt på bålet for. Efterforsker Filippa Falkenberg bliver sat på sagen, hvor ingenting viser sig at være, hvad det ser ud som. Filippa møder en hel by i sorg over tragedien. Kirken er fyldt til bristepunktet til begravelsen, hvor den ulykkelige mor spiller duet for violin og cello og holder pause der, hvor datteren skulle have spillet. Filippa opdager dog, at ikke alle er lige kede af, at pigen er død. Hun finder også ud af, at byen gemmer på århundredgamle okkulte hemmeligheder. Spørgsmålet er, om de kan kædes sammen med det brutale mord.

Heksejagt er en ’smal town-krimi’ – en historie om en mindre provinsby med almindelige og mærkelige mennesker, hvis skæbner væves ind i hinanden. Et lille samfund med mange skæbner og mange mistænkte. Det er også en historie om had og kærlighed og om at tage ansvar.