– Jeg elsker rødvin, men jeg kan bare ikke tåle så meget.

– Det er der heller ingen fare for, jeg har kun den samme flaske.Hun sad og betragtede hans hænder med de lange, slanke fingre og de velplejede negle, mens han som en anden sommelier adræt åbnede vinen og førte proppen op til næsen. Så tog han flasken, drejede sig halvt bort fra hende og med et hurtigt, præcist vip med hånden lod han den første lille sjat vin gøde græsset.

– Eventuelle proprester, sagde han kort og skænkede glassene godt halvt fulde. Flasken stillede han omhyggeligt imellem dem, han drejede den lidt rundt så den stod solidt i græsset med etiketten vendt mod hende.

– Nå da, det er en Château! sagde hun og skålede med ham.