Honey Moon
er en debutdigtsamling af den Forfatterskole-uddannede digterSebastian Nathan (f. 1996). Digtsamlingen kredser om et break-up, en ung forelskelseog en særlig sorg, som hele tiden bærer kærligheden og skønheden i sig. Midt idet sorgfulde er digtene fyldt med en ømhed og et nærvær – det er helt igenneminspireret og båret af en inderlig tro på, at sproget vil én det godt. Ordenelever. De er her sammen med én, ligesom verden i øvrigt: højhusene, himlen,gæssene, der skræpper i solnedgangen, drengene, der kører ræs rundt omhospitalet.

En forelskelse er en drøm om en anden verden. Digtene,skriften i Honey Moon etablerer en verden, et nærværende rum, som ikke blothar plads til, men ligefrem bygger på følsomhed, sårbarhed, ømhed. Hengivenhed,skønhed og sorg. Det er en forelsket skrift, på samme tid krystalklar ogsvimlende. Og som viser os, at en anden måde at være i verden på er mulig.Følsomhed som politisk kraft.

SebastianNathan forklarer selv om sin poetik: ”Det er ikke banalt eller naivt eller attro på noget, der er smukt. Jeg tænker på det sårbare som et oprør. Ømhed er enægte, vigtig og skøn politisk kraft. Teksten er et alternativ, der er ved atblive formuleret, den fyldes af det, vi savner.”