I ”Hvordan islam trænger ind i skolen” redegør Jean-Pierre Obin for de problemer, som den tiltagende islamisering af Frankrigs store, indvandrede muslimske befolkningsdel skaber i de franske skoler. I Frankrig blev stat og kirke adskilt ved lov i 1905, og skolen betragtes som den institution, der mere end nogen anden skal danne ungdommen efter Den Franske Republiks værdier om verdslighed. Muslimske skoleelever, der vokser op i parallelsamfund, hvor de udsættes for islamistisk propaganda, udfordrer i stigende omfang princippet om verdslighed i skolen. Det sker som opposition mod oplysningsideen, modstand mod fælles undervisning for de to køn samt manifestation af religiøst tilhørsforhold gennem påklædning. Sidstnævnte er forbudt i de franske skoler. Konsekvenserne af dette ser Obin som en blanding af eftergivenhed over for religiøse særkrav, øgede konfrontationer mellem alle aktører i skolesystemet samt en udbredt og stigende tendens til skolesegregering. Hvordan ser situationen ud i Danmark? Vi har et andet syn på verdslighed i skolerne, men også her berettes der om øgede tilfælde af konflikter, når ytringsfrihed og oplysning indgår i undervisningen, og når læreres og i særlig grad kvindelige læreres autoritet udfordres. Skolesegregering er blevet et markant og omdiskuteret emne i den politiske debat. Hvad er de langsigtede konsekvenser af den manglende assimilation af mennesker fra den muslimske verden, som er masseindvandret til det danske samfund? Vil segregeringen slå rod i skolerne og derefter i de øvrige dele af samfundet? Kan vi lære af Frankrig, hvor politikerne først nu begynder at forstå, at man ikke i tide tog udfordringerne fra masseimmigrationen alvorligt?