facebook-pixel

I stykker

img

I stykker

Fakta om bogen

Titel: I stykker

Udgivelsesdato: 22-06-2023

Sider: 108

Genre: Romaner og noveller

Forlag: Forlaget Mellemgaard

Forfatter: TineMette

ISBN: 9788776082024

Format: Hæftet

Hvad sker der, når noget går i stykker? Når vi skal samle stumperne op, som de ligger dér – en mosaik af potteskår? Kender du til at være ramt af tab, af livskriser? At have givende og måske også svære relationer? Kender du til kærlighed, den tabte og den vundne? Det gør jeg. I bogens hundrede selvstændige fragmentariske stykker behandler jeg dét at være menneske, at miste og at elske og at være ramt af alvorlig psykisk lidelse. I stykker, hvis genre er kortprosa og lyrik, undersøger det dyrebare og det smertefulde, med sindet som stadigt omdrejningspunkt. Og hvordan man kan skrive sig ind i en verden, hvor ordene tager over, når følelserne bliver for tunge eller måske helt forsvinder. I stykker møder læseren dér, hvor det gør ondt, og dér hvor nye muligheder opstår.

Uddrag af bogen 
Jeg hører dine ord, de når mig som en smertelig summen, rammer mig som en bølge af støj, og jeg kan ikke få mening i dem, jeg forstår dig ikke, vi taler ikke sammen. … Vi står over for hinanden. Du står tættere på end jeg. Jeg ser din mund bevæge sig, hører dine ord, du er vred, fortvivlet, og jeg venter bare på, at du bliver færdig, så jeg kan bruge mine ord til at fortælle dig, at du tager så frygteligt fejl. Sådan ender det. På denne måde. Med lyden af dine ord, som jeg ikke forstår, i mine ører. Du er så fremmed for mig, dine ord, din mund, dine øjne. Jeg tør ikke lytte.

Om forfatteren
Du har TineMettes debut i hånden. For nogle år siden blev hun alvorligt syg og har siden skrevet sig igennem og ud af sygdommens greb. Hun skriver også om relationer og kærlighed og håber, at temaerne er relevante for dig som læser. Hun er født i 1973 og lever og ånder for kunsten.