facebook-pixel

Kære Andreas

img

Kære Andreas

Fakta om bogen

Titel: Kære Andreas

Udgivelsesdato: 16-03-2022

Sider: 204

Genre: Romaner og noveller

Forlag: Forlaget Brændpunkt

Forfatter: Alex Madsen

Oversat fra: dansk

Format(er)ISBN
Hæftet bog9788794229418

Jeg sidder længe med brevet i hånden, læser dele af det igen, mens jeg drikker af kaffen, der er blevet kold. Jeg prøver at genkalde mig, hvordan Andreas ser ud. Han ligner sikkert sin mor, det gjorde han i hvert fald som lille. Det går op for mig, jeg ikke har set ham, siden jeg flyttede ind i lejligheden her. Det er snart ti år siden. Børn forandrer sig meget på ti år, måske vil jeg slet ikke kunne genkende ham.

Andreas’ morfar har brændt sine broer, bor alene og ser hverken familie eller venner. Tiden går med daglige rutiner, han er tilfreds, forventer sig ikke mere af livet. Indtil der en dag ligger et brev i postkassen.

Kære Andreas er en historie om at give op, om hvordan skyldfølelse ødelægger en familie. Det er også historien om at blive gammel, om kærlighed og venskab. Om vejen tilbage til livet, der forekommer uendelig lang.

Alex Madsen er 70 år og uddannet psykolog. Har i mange år arbejdet med børn, unge og familier. Både som menig psykolog og leder indenfor socialforvaltning og børne- og ungeområdet. Har i perioder undervist kommende socialrådgivere og universitetsstuderende.
Er nu pensionist og har fået tid til at skrive. Bidrag til faglige antologier og egne bøger om socialt arbejde med børn, unge og familier, om vores daginstitutioner og folkeskolen. Senest Narrativ skoleledelse på Samfundslitteratur. Skriver nu stort set kun skønlitteratur. Om mænd der lever alene og tilsyneladende ikke venter sig mere af hverken venner, familie eller kærligheden. Og som alligevel bliver forstyrret i deres afmægtige raseri over tingenes tilstand. Har udgivet en delvist selvbiografisk bog om moren og tiden i kollektiv i 70’erne på forlaget Ådalen, Tiden der løber ud.