Kan det strukturalistiske subjekt danse? spørger den svenske æstetikteoretiker og performanceforsker Josefine Wikström og leverer som svar en skarp gentænkning af forholdet mellem kritisk teori og kunstnerisk arbejde. Med udgangspunkt i 70’ernes moderne dans og dens interesse for nye bevægelsesformer som ’den gående masse’ og ’det arbejdende individ’ kaster Wikström nyt lys over både performance som kunstart og begrebet performativitet med udgangspunkt i den kritiske teoris forståelse af størrelser som subjekt, objekt, relation og værdi. Her bliver performancekunst en kritisk praksis, der altid siger noget om sin samtid.