facebook-pixel

Klinisk lederskab 2. udgave

img

Klinisk lederskab 2. udgave

Fakta om bogen

Titel: Klinisk lederskab 2. udgave

Undertitel: En grundbog i sygeplejen

Udgivelsesdato: 20-01-2023

Genre: Sygepleje

Forlag: FADL's Forlag

Forfatter: Susanne Dau & Ulla Nielsby (red.)

ISBN: 9788794207072

Format: Hardback

Sygeplejerskestuderende vil tidligt i uddannelsen stifte bekendtskab med den kompleksitet, der er i sundhedsvæsenet, og fokus er generelt skærpet på sygeplejerskens rolle og ansvar som leder og samarbejder. Klinisk lederskab er derfor et uomgængeligt element i sygeplejerskeuddannelsen, og begrebet indgår i både bekendtgørelser og studieordninger.

Denne grundbog giver dig det fundament, du har brug for i arbejdet med klinisk lederskab i både teori og praksis. Bogen indrammer, hvad klinisk lederskab dækker over, og præsenterer centrale begreber, som knytter sig til klinisk lederskab, f.eks. professionalisme, beslutningstagen, patientinvolvering, forandringsledelse, kommunikation og etik.
I denne 2. udgave er tre nye kapitler tilføjet: den dobbelte kompetence, evidensbasering fra et studerendes perspektiv samt relationel koordinering.
Kapitlernes forfattere har en stor faglig bredde, fra studerende og nyuddannede til professorer. De bidrager i kraft af deres forskellige arbejdsområder med en lang række forskellige vinkler på klinisk lederskab fra teoretisk kontekst til klinisk praksis.
Susanne Dau er docent (associate professor) og programleder for forskningsprogrammet Professionsudvikling og Uddannelsesforskning ved UCN. Hun har baggrund som sygeplejerske. Susanne har i flere år arbejdet som uddannelseskoordinator for Psykiatrien i Nordjyllands Amt og som underviser på sygeplejerskeuddannelsen i Hjørring ved UCN. Susanne har en ph.d. indenfor Human Centered Communication and Informatics fra Aalborg Universitet. Hun er forfatter på flere internationale og nationale publikationer og indgår i forskellige nationale og internationale forskningsnetværk.
Ulla Nielsby er lektor og projektleder på sygeplejerskeuddannelsen i Campus Hjørring, UCN. Hun har baggrund som sygeplejerske. Ulla har erfaring som underviser, afdelingssygeplejerske og uddannelsesleder. Hun er cand.cur., BA i filosofi og har gennemført flere moduler på masteruddannelsen i offentlig ledelse.