facebook-pixel

Kvinden ved havet

img

Kvinden ved havet

Fakta om bogen

Titel: Kvinden ved havet

Udgivelsesdato: 06-04-2016

Sider: 260

Genre: Romaner og noveller

Forlag: Hr. Ferdinand

Forfatter: Hiromi Kawakami

Oversat af: Mette Holm

Oversat fra: japansk

Format(er)ISBN
Indbundet bog9788793323377
Paperback9788740078763
Lydbog til download9788740084290
Ebog (ePub)9788740084306

Der er gået tolv år, siden Keis mand pludselig forsvandt og efterlod hende alene med deres firårige datter. Nu bor Kei sammen med sin mor og teenagedatteren i en lejlighed i Tokyo. Men hun kan ikke slippe tankerne om, hvorfor Rei forsvandt, og hvad der blev af ham. I den dagbog han har efterladt, falder hun over ordet Manazuru, navnet på en lille by ved havet uden for Tokyo, og i en slags søgen efter svar begynder hun at tage derud. Her, alene med sig selv og havet, bliver hun oversvømmet af fortiden, og virkelighed og fantasi glider sammen på foruroligende vis. Kvinden ved havet er en ganske usædvanlig roman om kærlighed og erindring, en lavmælt, drømmende og poetisk historie om en kvindes forsøg på at komme til rette med sit liv.

Hiromi Kawakami er en af Japans store samtidsforfattere. Med Senseis mappe (dansk udgave 2013) vandt hun den prestigefulde japanske litteraturpris, Tanizaki-prisen, og romanen blev oversat til mange sprog. Kvinden ved havet udkom under titlen Manazuru i Japan i 2006.