facebook-pixel

Ledelseskommunikation

img

Ledelseskommunikation

Fakta om bogen

Titel: Ledelseskommunikation

Undertitel: Teori og cases om følgeskab og forandring

Udgivelsesdato: 29-11-2023

Sider: 416

Genre: Skole- og lærebøger

Forlag: Samfundslitteratur

Forfatter: Helle Petersen

Oversat fra: dansk

Format(er)ISBN
Hæftet bog9788759342091

Lederens kommunikation er afgørende for at skabe følgeskab og forandring på medarbejder-, afdelings- og organisationsniveau. Strategisk kommunikation er en del af ledelsesopgaven, når der på en og samme tid skal skabes resultater og medarbejdertrivsel. Denne bog sætter ledelseskommunikation i kontekst og viser, hvad det kræver at lykkes med opgaven – som leder og som ledelsesteam. Ledelseskommunikation kommer rundt om både situationer (fx kriser og forandringer), kanaler (fx afdelingsmødet og det virtuelle møde), metoder (fx billedanalyse og samtaleanalyse) og kompetencer (fx retoriske og psykologiske), som skal mestres i ledelseskommunikation og analyse heraf. Ti kommunikationsforskere folder centrale teorier ud og viser, hvordan de bruges i praksis på en række aktuelle cases. Kapitlerne suppleres af personlige lederrefleksioner fra ledere, der har stået over for særlige ledelsesudfordringer i Århus Kommune, Region Hovedstaden og på Rigshospitalet, og virksomhedscases hvor vi ser, hvordan Novo Nordisk, Arla og Nets arbejder med at skabe rammer, rådgivning og kanaler til den gode ledelseskommunikation. Bogen er skrevet til ledere på diplom- og masteruddannelser og kan desuden med stort udbytte læses af HR- og kommunikationsstuderende, der ønsker at arbejde med ledelsesrådgivning, og af stabsfunktioner, der ønsker at støtte ledelsesopgaven.