facebook-pixel

Mismatch med hybride enheder i dansk skatteret

img

Mismatch med hybride enheder i dansk skatteret

Fakta om bogen

Titel: Mismatch med hybride enheder i dansk skatteret

Udgivelsesdato: 30-10-2023

Sider: 475

Genre: Erhverv

Forlag: Djøf Forlag

Forfatter: Anne Sofie Højrup

ISBN: 9788757450453

Format: Hæftet

Hybride enheder er selskaber, personselskaber, filialer og andre selskabsenheder, der kvalificeres som selvstændige skattesubjekter i ét land og som skattemæssigt transparente i et andet. Ikke-beskatning kan opstå, når to eller flere lande på denne måde behandler samme enhed forskelligt. Det kaldes et hybridt mismatch.

Selskabsskattelovens værnsregler mod hybride mismatch implementerer dele af EU’s skatteundgåelsesdirektiv (ATAD I og ATAD II). Reglerne indgår i et net af internationale værnsregler baseret på OECD’s anbefalinger til bekæmpelse af Base Erosion and Profit Shifting (BEPS).

Denne første samlede fremstilling på dansk af værnsreglerne mod mismatch med hybride enheder forklarer, hvorledes mismatchene opstår, og giver via illustrerede eksempler en kritisk analyse af de komplicerede værnsregler.

Emnet er relevant for såvel danske skatteydere som udenlandske personer og selskaber med investeringsstrukturer, der involverer Danmark. Bogen henvender sig derfor ikke blot til skatteretlige teoretikere, men tillige til dommere, advokater, revisorer og andre, der arbejder med skatteret i praksis.

Forfatteren, cand.jur., ph.d. Anne Sofie Højrup Bondegaard, er ansat som adjunkt ved Juridisk Institut, Aarhus Universitet. Værket er baseret på hendes ph.d.-afhandling og opdateret med den aktuelle administrative praksis om værnsreglerne.