facebook-pixel

Mørkets hoteller

img

Mørkets hoteller

Fakta om bogen

Titel: Mørkets hoteller

Undertitel: Børnene i Scientology

Udgivelsesdato: 22-08-2024

Sider: 395

Genre: Biografier og erindringer

Forlag: Kristeligt Dagblads Forlag

Forfatter: Pernille Ballebye

Format(er)ISBN
Hæftet bog9788774675914
Ebog (ePub)9788774675921

Robert Dam møder som 20-årig i 1984 en smilende kvinde på Vesterbrogade, som tilbyder ham en gratis personlighedstest. Den viser sig at være udviklet af den amerikanske grundlægger af Scientology, L. Ron Hubbard. Den unge generte dansker lader sig lokke af løfter om åndelig vækst og stiger hurtigt i graderne inden for organisationen. Scientology oplever sin storhedstid i denne periode. Det frisindede København er blevet europæisk hovedsæde for den pengestærke organisations internationale aktiviteter. Udenlandske familier strømmer til for at vie deres liv til den nyreligiøse bevægelse. De bliver indlogeret på især to hoteller, hvor børnene skilles fra deres forældre og overlades i tilfældige barnepigers varetægt. MØRKETS HOTELLER forfølger to spor. Robert Dam giver et dokumentarisk indblik i bevægelsens historie og de tyve år, han selv gav til den. I 2004 gennemfører han en længe planlagt exit. Hans børn skal vokse op som frie mennesker i et trygt miljø. Som afhopper nages han af spørgsmålet: Hvad skete der med de mange børn på de Scientology-ejede hoteller? Han husker den rå tone og de uhumske forhold; andre afhoppere fortæller om vanrøgt, overgreb og mangelfuld skolegang. Bogens andet spor følger drengen Lucas, hvis historie er sammensat af fire anonymiserede kilders skæbnefortællinger fra mørkets hoteller. Lucas har ramt bunden. Men hvor går man hen, når man aldrig har kendt til et liv uden for parallelsamfundets tykke mure? MØRKETS HOTELLER er et rystende vidnesbyrd om den høje pris, børnene må betale, når de voksnes ideologi bliver til fanatisme.