facebook-pixel

Når dagen oprinder

img

Når dagen oprinder

Fakta om bogen

Titel: Når dagen oprinder

Undertitel: Æteriske livslinjer

Udgivelsesdato: 15-09-2023

Sider: 78

Genre: Digte

Forlag: Forlaget Mellemgaard

Forfatter: Brian Degn Mårtensson

ISBN: 9788776083533

Format: Hæftet

Når dagen oprinder er en filosofisk digtsamling om livets gang, fortalt via en række dualismer og modsætninger: fra barndom til alderdom, fra glæde til sorg, fra begyndelser til afslutninger og fra kontrol til frihed. Sprogligt arbejdes der med samme dobbeltheder i form af kontraster mellem naivitet og kompleksitet, stringens og dybde, samt åbne og lukkede digte.

Det store spørgsmål, som digtsamlingen behandler, er, hvordan tilværelsen i grunden skal forstås i al dens kaotiske vekslen mellem drømme, håb, kaos, bristede illusioner, medgang og modgang. Er der noget egentligt værende til stede i al det rod, det moderne liv manifesteres i? Er der noget at søge efter, noget at opnå? Eller er det bare noget, vi går og tror?
Når dagen oprinder forsøger ikke at give et entydigt og altomfavnende svar på livets store gåde, snarere nogle veje, den enkelte kan gå i forsøget på forstå
tilværelsens gang.
Uddrag af bogen 
Drømmenes dal 
Et sted bag bjergene
Hinsides skovene
Forbi engdraget
Over bakkerne
Og åens stille vand
Der ligger drømmenes dal
Hvor alting begynder
Og intet forgår
Hvor alt, hvad der er
Er til for dig
Og ingen andre
Om forfatteren
Brian Degn Mårtensson (f. 1979) er filosof og forfatter til en lang række artikler, fagbøger, digte og essays. Hovedparten af hans virke har kredset om videnskabsteori, livsfilosofi, pædagogik og undervisning, men han har også beskæftiget sig indgående med bl.a. historie, teologi, politik og kunst. Blandt hans væsentligste værker er Videnskab og pædagogik (2016), Ånd og ideal (2018) og Den evige begyndelse (2019).