facebook-pixel

På vej mod en undrende folkekirke

img

På vej mod en undrende folkekirke

Fakta om bogen

Titel: På vej mod en undrende folkekirke

Undertitel: Kommunikation som eksistentielt mødested

Udgivelsesdato: 20-06-2024

Sider: 160

Genre: Religion

Forlag: Eksistensen

Forfatter: Peter Brandt Baumgartner

ISBN: 9788741010823

Format: Hæftet

Hvordan kommunikerer folkekirken, og forstår modtagerne, hvad der bliver sagt? I bogen går forfatteren bag om kirkens kommunikation og afdækker både kirkens og ‘folkets’ mål og behov.

Når folkekirken kommunikerer til folk uden for kirkens mure, er den én blandt mange stemmer og i konkurrence med andre meningsinstitutioner; tilbud i lokalavisen og på sociale medier om babysalmesang, højmesse og foredrag slås med tilbud fra biblioteket, aftenskolen og diverse foreninger om modtagerens opmærksomhed.
Særligt svært bliver det for folkekirken, når dens tilbud forsvinder i indforstået kirkesprog.

Måske griber kirkerne det forkert an? Forstår de de mennesker, der ikke befinder sig i kirken? Og hvordan kan der etableres en samtale?

Først og fremmest skal folkekirken begynde at tale med folk og ikke til folk. Det handler om, hvordan kommunikation virker, og om at tilpasse den til den verden, vi lever i. Bogen forsøger at bygge bro mellem folkekirken og den
tid, vi lever i. Broen er kommunikation og eksistens. Og på den måde bliver kommunikation og kirkeliv ikke to uforenelige størrelser, men to verdener, der komplementerer hinanden – hvis de altså forstår hinanden.

Peter Brandt Baumgartner (f. 1987) er kandidat i Informationsvidenskab og Kulturformidling og er optaget af krydsfeltet mellem kultur, kommunikation og kirke.
Han har desuden været en del af den folkekirkelige debat i en årrække med både artikler og klummer.