Til sidst, da hun var løbet tør for undskyldninger over for sig selv, tog hun mobilen med ind i stuen og lagde den på sofabordet, så satte hun sig på sofaen og stirrede på den. Langt om længe tog hun mod til sig. Hun tog mobilen op i sin hånd og trykkede forsigtigt, det nummer som stod i brevet fra hendes mor, herefter sad hun længe og bare stirrede på tallene, uden at trykke på den grønne knap der ringede op.   Til sidst tog hun en dyb indånding og trykkede på den grønne knap. Opkaldet gik igennem, den ringede … længe.   Pludselig blev røret taget, og hun kunne høre en kvindestemme i den anden ende.

”Ja, hallo … hallo, er der nogen …?” blev der spurgt.