Den verdenskendte slovenske filosof Slavoj Žižek beskæftiger sig gerne med store emner og nu også med den globale pandemi. I denne helt aktuelle corona-pamflet, fuld af bemærkelsesværdige iagttagelser og kommentarer til den nye krise verden står i, forudsiger han udover almindelig solidaritet et fremtidigt behov for en ny slags kommunisme – forudsat, at vi mennesker kan blive klogere og lære af historien.

“Žižek har en en teori om et hvilket som helst socialt eller kulturelt fænomen i vores tid og er en mester i kontraintuitive iagttagelser.” – The New Yorker
“Vestens farligste filosof.” – The New Republic

Slavoj Žižek er en af verdens mest markante nulevende filosoffer og kulturteoretikere. Hans originale og ofte provokerende meninger og optræden udfordrer gængs tænkning og verdensforståelse på både højre- og venstrefløj. Žižek er erklæret marxist og lader sig inspirere af alle tidens kulturelle fænomener, ikke mindst film og medier – samt af den franske psykoanalytiker Jacques Lacan.

Fakta om bogen
Titel: Pandemi!
Undertitel: Covid-19 ryster verden
Forfatter: Slavoj Žižek
Originaltitel: Pandemic! Covid-19 shakes the worls
Originalsprog: eng
På dansk ved: Niels Ivar Larsen
Sider: 128
Omslag: Hæftet
Forlag: forlaget politisk revy