Jan er en mand, lige så normal og lige så unormal som de fleste andre. Hans liv er ikke helt let, men heller ikke meget svært. Og så er Jan sky af natur, selvom han egentlig ret godt kan lide mennesker.

Jan og Ole følges ad gennem barndommen, men i løbet af gymnasietiden, i slutningen af tresserne, glider de fra hinanden, og Birthe dukker op. Efter gymnasiet forfølger Jan drømmen som roer, mens Ole opfyldes af revolutionære tanker.

I de ni noveller, der kan læses separat, og som tilsammen udgør en fortælling om Jan, hører man også om en ekspræsident fra Latinamerika, en brugsuddeler fra Vangede, og om hvordan Jan som ældre gymnasielærer lægger en overraskende plan for at hjælpe en elev i knibe.

Skyggerosen og andre fortællinger om Jan, handler om medgang og modgang, kærlighed og ensomhed, kamp, sejr og nederlag samt om at overlade roret og gribe det igen. Jan og de andre personer, som indgår i fortællingerne, både skaber og griber omstændigheder, der har betydning for deres liv, præget af omgivelserne, og den tid de lever i, og som ofte fører til en uventet drejning.

Fakta om bogen
Titel: Skyggerosen
Undertitel: og andre fortællinger om Jan
Forfatter: Torsten Tranum Rømer
Sider: 104
Omslag: Paperback
Forlag: Forfatterforlaget Attika