facebook-pixel

TÆRTER

img

TÆRTER

Fakta om bogen

Titel: TÆRTER

Undertitel: Salte, søde, store og små

Udgivelsesdato: 26-07-2024

Sider: 113

Genre: Kogebog

Forlag: Muusmann Forlag

Forfatter: Camilla Lawes

ISBN: 9788794441551

Format: Indbundet

Intet er mere appetitvækkende end en varm, duftende tærte, som netop er kommet ud af ovnen. En tærte kan det hele. Den er perfekt til en buffet, en dejlig frokost og selvfølgelig til aftensmad. Hvad med en sprød tærte med fisk og skaldyr? Eller en tærte med kød og knald på krydderierne? I bogen er der opskrifter på det hele, herunder også et helt kapitel med vegetartærter. Her er lækre lune tærter, der serveres direkte fra ovnen med en frisk salat til, samt små, delikate tærter, der fungerer som appetizers før middagen. Og så er der naturligvis masser af søde tærter med frugt, bær eller chokolade, som enten kan serveres lune eller kolde og gerne med is, flødeskum eller en sød creme til.

Opskrifterne er nemme at gå til, og man kan ved hver opskrift se, præcis hvor lang tid det tager at tilberede dem. Der er også serveringsforslag og forslag til variationer, ligesom bunde og fyld naturligvis kan kobles på kryds og tværs efter behag. De fleste af tærterne kan man tilberede i god tid og så blot lune dem i ovnen, inden gæsterne kommer.
Om forfatteren:
Camilla Lawes er en passioneret og dygtig madskribent, foodstylist og blogger med en lang række kogebøger bag sig, herunder Mad til mangeBoost din sundhedKagetidAppetizer deluxe og Afternoon Tea. Hun har desuden gennem mange år leveret opskrifter til dameblade og internationale madmagasiner og driver sit eget cateringfirma, hvor hun bringer sine kulinariske visioner til live ved både større begivenheder og intime middage.