facebook-pixel

Terapeutens udviklingsrejse

img

Terapeutens udviklingsrejse

Fakta om bogen

Titel: Terapeutens udviklingsrejse

Udgivelsesdato: 25-05-2023

Sider: 79

Genre: Psykologi

Forlag: Kahrius

Forfatter: Gitte Klaris

ISBN: 9788771534399

Format: Paperback

Jeg vil gerne give læseren et indblik i den udviklingsrejse, det har været for mig som terapeut at blive delagtiggjort i andre menneskers psykotiske univers de seneste 12 år. Jeg har erfaret meget om psykoser, menneskelivets psykologi, mit eget følelsesliv og ståsted gennem mine terapiforløb. Min terapeutiske proces har som udgangspunkt lært mig, at terapi ikke er et håndværk med en bestemt metode eller et særligt værktøj, men nærmere et kunstværk, som skabes og udvikles i samspil mellem terapeut og klient.

Med case-eksempler undervejs har jeg forsøgt at beskrive, hvordan det psykotiske univers kan forstås og hvilken funktion, det kan have for den, som oplever det.
Jeg har tilstræbt at anvende mine egne og patientens betragtninger i et indbyrdes samspil, som samtidig har rod i mit teoretiske grundfundament som terapeut.
Ydermere ønsker jeg med bogen at sætte fokus på vigtigheden i terapeutens arbejde med sin egen personlige udviklingsproces. Jeg har erfaret nødvendigheden af min egen indsigt i mig selv. Kendskabet til mit eget følelsesliv og egne reaktionsmønstre har haft afgørende betydning for min evne til at rumme andres følelser og givet mig sindsro og tryghed i at tage med på rejsen i det psykotiske univers.