facebook-pixel

Tvillingernes opvækst

img

Tvillingernes opvækst

Fakta om bogen

Titel: Tvillingernes opvækst

Undertitel: En samling historier om og for børn, og børn der er blevet voksne

Udgivelsesdato: 31-05-2023

Sider: 52

Genre: Romaner og noveller

Forlag: Det Poetiske Bureaus Forlag

Forfatter: Milutin Djurickovic

Oversat af: Jakob Brønnum

Oversat fra: Serbisk

ISBN: 9788794334426

Format: Paperback

Milutin Djurickovics bog om hans og hans tvillingbrors opvækst er udenpå en ret beskeden bog. Rundt omkring bogen er det så som så med beskedenheden: Den er udkommet i 55 lande verden over. Og i selve bogen finder man to håndfulde korte historier om to talentfulde og temmelig idérige drenge, historier, der på en uventet måde forbliver i læseren, længe efter læsning.

Vi møder en tidløs verden i en stor familie i en lille by i det tidligere Jugoslavien, det nuværende Serbien. Det moderne og det traditionelle støder mod hinanden i mangt og meget. Men først og fremmest er de komiske fortællinger en samling fintfølende portrætter af mennesker og situationer, man synes, man kender igen. Eller gør man?

Milutin Djurickovic er født 1967, ph.d og forfatter til et stort antal skønlitterære bøger for børn og voksne samt en række litteraturvidenskabelige værker om særligt børnelitteratur.