Milutin Djurickovics bog om hans og hans tvillingbrors opvækst er udenpå en ret beskeden bog. Rundt omkring bogen er det så som så med beskedenheden: Den er udkommet i 55 lande verden over. Og i selve bogen finder man to håndfulde korte historier om to talentfulde og temmelig idérige drenge, historier, der på en uventet måde forbliver i læseren, længe efter læsning.

Vi møder en tidløs verden i en stor familie i en lille by i det tidligere Jugoslavien, det nuværende Serbien. Det moderne og det traditionelle støder mod hinanden i mangt og meget. Men først og fremmest er de komiske fortællinger en samling fintfølende portrætter af mennesker og situationer, man synes, man kender igen. Eller gør man?