Den lille roman Under høststjernen fra 1906 er første bind i Hamsuns såkaldte vandrertrilogi. Dens jegfortæller bærer Hamsuns rigtige navn, nemlig Knut Pedersen. Det er en af Hamsuns fineste bøger, fortalt med vemod og vid og selvironi, poetisk og fuld af fortryllelse. Pedersen er en midaldrende digter der stikker af fra byen og den moderne tid for at lede efter et mere enkelt liv. Han vandrer omkring på landet hvor han finder arbejde på tilfældige gårde, før han igen drager videre. Han er en drømmer med et åbent sind der suger til sig af indtryk fra mennesker og natur, og han forelsker sig først i frøkenen på den ene gård, så i fruen på den næste. Romanens lavmælte stil er præget af længsel og melankoli over den forsvundne ungdom, men er samtidig fuld af intense naturskildringer, underfundig humor og skarpe psykologiske portrætter. Knut Hamsun (1859-1952) fik i 1920 Nobelprisen i litteratur.