facebook-pixel

Velfærdsledelse

img

Velfærdsledelse

Fakta om bogen

Titel: Velfærdsledelse

Undertitel: Mellem styring og potentialisering

Udgivelsesdato: 18-01-2024

Sider: 326

Genre: Politik, økonomi, erhverv og jura

Forlag: Hans Reitzel

Forfatter: Niels Åkerstrøm Andersen & Justine Grønbæk Pors

Oversat fra: dansk

Format(er)ISBN
Hæftet bog9788741258225
Hæftet bog9788741277356

En aktuel og revideret 2. udgave til dig, der studerer på masteruddannelsen i offentlig ledelse.
Bogen sætter fokus på kompleksiteten i offentlig ledelse og kortlægger dynamikkerne i en offentlig sektor, hvor styring sameksisterer med innovation, udvikling og potentialisering. Bogens centrale begreb, potentialisering, markerer en problematik, som bogens forfattere mener er konstituerende for samtidens velfærdsledelse.
Bedre ledelse ses i dag som svaret på ganske mange af velfærdssamfundets problemer og udfordringer. Antallet af medarbejdere i ledende funktioner, udgifterne til eksterne konsulenter og udbuddet af ledelseskoncepter er vokset markant, og begreber som coaching, lean, koncernstyring samt anerkendende, systemisk og narrativ ledelse er blevet hverdagskost i offentlig forvaltning.
Efterspørgslen på mere ledelse drives af, at betingelserne for at lede bliver mere og mere diffuse og dobbelttydige. Offentlige ledere skal levere stabilitet, driftsikkerhed og nul-fejl. Men de skal også kunne skabe radikal innovation og gentænke organiseringen af velfærdssamfundet. I dag er offentlig ledelse kendetegnet ved en radikal ambition om at:

  • overskride det traditionelle
  • skabe innovation
  • realisere skjulte potentialer
  • tænke ud af boksen
  • hele tiden genopfinde velfærdsstaten

Samtidig bliver det mere og mere åbent, hvilken fremtid, der skal styres mod. Hvordan kan vi planlægge og investere i fremtiden, når den grundlæggende er ukendt og usikker? Ledelse kommer til at handle om, hvordan man kan holde forventninger til fremtiden åbne og fleksible, men samtidig skabe stabilitet og retning.