facebook-pixel

Vinspillet

img

Vinspillet

Fakta om bogen

Titel: Vinspillet

Undertitel: Vinspil og vinbog

Udgivelsesdato: 04-06-2024

Sider: 78

Genre: Vin, Spiritus & Øl

Forlag: Trykværket

Forfatter: Michael Kjær

ISBN: 9788794381376

Udfordringer til alle med glæde ved vin og quiz

Smagen og duften af vin er på én gang behagelig, hyggelig og skaber fællesskab. Men det kan også være krævende, hvis smagningen herudover indebærer at beskrive vinen i glasset foran én. Denne opgave bliver med Vinspillet udvidet til at være et brætspil for op til fire hold, som står over for med finurlige spørgsmål om vin og vinlande og blindsmagning af vine. Desuden medfølger bogen Vinklubben, som indeholder forslag til, hvordan man kan udvikle en vinklub og gennemføre spændende vinsmagninger i samspil med dejlige middage.
Altså en anderledes måde at nyde vin på og sammen med gode venner få mere viden om vine – og en af flere idéer, der kan gennemføres, hvis man for eksempel opretter en vinklub.
Samlet lægger de to produkter op til mange timers herlig underholdning med masser af idéer til at kreere dejlige vin-middage og god mulighed for at brilliere med sin vinviden – eller erhverve sig mere viden om vinlande og vinprodukter.
Idéen til Vinspillet fik Michael Kjær i sin vinklub, som han stiftede for 35 år siden. Igennem årene fandt medlemmerne ud af, at der gerne måtte være mere på programmet end blot vin og mad. Lidt venskabelig kappestrid lå dem ikke fjernt, og i første omgang blev det til blindsmagninger, senere en række quiz-spørgsmål om vin i næsten alle facetter for så at finde på at udvikle et brætspil om emnet, de alle havde så stor passion for. At quizze kan være sjovt – også om vin – men ved at koble vinsmagning sammen med quizzen har det vist sig, at underholdningsværdien er betydeligt større, og vinspillet er afprøvet med held i flere sammenhænge, indtil det nu har fundet en varieret og tidsmæssig realistisk form.
I den rene form kan man vælge at spille Vinspillet med blinde vinsmagninger (f.eks. 5-10 vine) indlagt og svare på spørgsmål om vin, eller man kan holde en vinklubaften med servering af delikate retter med vine ukendt for andre end værten. Her er det bogen Vinklubben, som tjener som inspiration for aftenens forløb. Under middagen kan man quizze i hold for at gætte hvilken vin, der serveres, og samtidig udfordres hjernecellerne med spørgsmål indenfor viden om vin for at få en rigtig god vinsnak og skabe en liflig stemning.
En blanding af faglig indsigt, det at sætte ord på duft- og smagsindtryk samt at få et lettere opstemt humør er for mange attraktivt. Det sidste med at opnå opstemt humør er meget lig det, som den færøske forfatter William Heinesen i bogen ’De fortabte spillemænd’ kalder at være ’beskænket’, som de fleste andre nok ville kalde ’let beruset’, og som af en af Michael Kjærs psykiatervenner med et klinisk udtryk kaldes for ’regression i jeg’ets tjeneste’.                                                                      Mange varianter af vinsmagninger forekommer i bogen Vinklubben, lige fra ’Semi-blindsmagning’, ‘2 hints og 1 helt blind’, ‘Det bedste køb’, ‘Vin og ost’, ‘Vin og film’, ‘Vin og lys’, ‘Vin og sport’, ‘Smagning på tid’, ‘Klubmesterskaber’, ‘Gæt den blinde vin, måske med lidt hjælp’, ‘Vin og musik’ til ‘Vin middage’. Hver især har de deres egen charme, finurlighed og udfordring. Ultimativt bydes op til fredsommelig kappestrid, hvor hold kæmper mod hold i ‘Blindsmagning’ og ‘Quiz-spørgsmål’.
Vinspillet med brætspil inklusive bogen Vinklubben koster 349 kr. Udkommer 4. juni 2024. Kan købes hos boghandlere, i webshoppen trykvaerket.dk og hos en række vinhandlere.
Michael Kjær er uddannet læge og arbejder til daglig som overlæge på Bispebjerg Frederiksberg Hospital og er professor i Idrætsmedicin ved Københavns Universitet. Vinsmagning er en fritidsinteresse, han dyrker med stor passion.