D. 1. juni satte Tyge Brink sig i en nyoprettet stilling hos Storytel.
Efter at have siddet som Product Manager hos Saxo er Tyge Brink ansat som Nordic Key Account Manager hos Storytel.
Til BogMarkedet udtaler Tyge Brink om skiftet:
“Efter to spændende, sjove og ikke mindst lærerige år hos Saxo, har jeg valgt at sætte mig over på forlagssiden af bordet og sagt ja til en nyoprettet stilling som Key Account Manager hos Storytel. Jeg skal arbejde med eksternt salg af vores Storysideproduktioner. I første omgang på de nordiske markeder. Det er spændende at vende tilbage til Storytel, hvor der virkelig er sket meget de sidste to år og jeg glæder mig til at være en del af udviklingen fremover. “
Der er endnu ikke sat navn på Tyges afløser hos Saxo