Med Clint Eastwoods ‘Unforgiven’ blev der i starten af 90’erne slået en anden tone an for westerngenren, hvor ingen var gennemført onde eller helt gode. Alle som én var snarere ret moralsk anløbne, og stemningen var så dyster at man nærmest fik det helt dårligt. Det samme gælder i ‘ørkenens stjerne’ hvor hovedpersonen er den […]
Med Clint Eastwoods ‘Unforgiven’ blev der i starten af 90’erne slået en anden tone an for westerngenren, hvor ingen var gennemført onde eller helt gode. Alle som én var snarere ret moralsk anløbne, og stemningen var så dyster at man nærmest fik det helt dårligt. Det samme gælder i ‘ørkenens stjerne’ hvor hovedpersonen er den retskafne embedsmand, hvis værdier hviler på troen på det amerikanske demokrati. En pligtopfyldende selvretfærdig satan, der har et egoistisk forhold til sin kone og sin datter – han er den personificerede patriark. Da konen og datteren begge bliver voldtaget og myrdet i hjemmet i Washington falder hele embedsmandens verden bort. Han kommer hjem fra sit arbejde i forsvarsministeriet, til et hjem fyldt med betjente og nyheden om sin myrdede familie.
Der er kun ét spor, et vidne har set to mænd forlade byen sammen med de folk der arbejder på jernbanen, hvorfor vor ‘helt’ rejser vestpå, i jernbanens spor.
Vestpå regerer dekadencen. Jernbanearbejderne lever et liv med sex, vold og sprut, og indianerkvinder holdes som sexslaver af den lokale gangsterboss, som reelt regerer som en enevældig konge.
Historien i de to bind er en ærketypisk western. Det er set mange gange før med enten Charles Bronson, John Wayne eller Eastwood i hovedrollen. Den tegnede udgave her gør det ret godt, og slutningen fører flere facetter til en historie, der i sit udgangspunkt ellers lod til at være let gennemskuelig. Den store kommunikator er personernes ansigtsudtryk samt kropssprog, der fortæller en historie bag historien. Det er stort.
Lån bind 1 på biblioteket
Lån bind 2 på biblioteket
