Svenske Fredrik Backman kan noget med at skrive meget store historier, uden at bruge ret mange ord. “Og hver morgen bliver vejen hjem længere og […]

Svenske Fredrik Backman kan noget med at skrive meget store historier, uden at bruge ret mange ord. “Og hver morgen bliver vejen hjem længere og længere” er ikke nogen undtagelse.

Farfar og Noah sidder på en bænk ved et lille torv og snakker. Farfar og Noah kan tale om alt. Om livets spørgsmål, stort og småt, matematik, hyacinter og om at vokse op. Farfar fortæller Noah om dengang, han blev forelsket i farmor, og hvordan det var at miste hende mange år senere. For kort tid siden. Han kan stadig se hende lyslevende for sig.

Men noget er anderledes, end det plejer. For mens farfars erindringer bliver mere og mere fjerne, rykker det øjeblik, hvor hukommelsen glemmer, tættere på, og det, der sker her og nu på bænken, bliver vigtigere.

I al sin enkelhed, er der tale om en gribende beretning. En fortælling om at sige farvel mens tid er, og en fortælling om at det godt kan være for sent at tage afsked med en person, selv om vedkommende lever endnu.

Backman tager i bogen Alzheimer op, og fortæller om sygdommen på en helt ny måde. Der er rigtig meget billedsprog, og handlingen som sådan, er lidt surrealistisk. Noah og farfar sidder på et torv i farfars hjerne. Alle de ting Noah kender er der, men der er ligesom noget galt med dem. De er ikke de rigtige steder. Noah sammenligner det med at nogen har tømt hans hus og sat tingene op et andet sted. Det er de samme ting, men noget er forkert.

Bogen er oplagt at læse for enhver der har Alzheimer inde på livet. Sygdommen er svær at forklare for dem der ikke har den, men Backman gør det rigtig godt. Han erkender at tørre facts ikke slår til. At billeder ofte siger mere end mange ord. Og det er fremragende, og rørende, gribende og også lidt sjovt – som det jo er, når det er Backman der fører pennen.

“Og hver morgen bliver vejen hjem længere og længere” får hermed de absolut bedste anbefalinger. Fredrik Backman er en fantastisk dygtig forfatter, og med denne lille bog har han næsten overgået sig selv.

Forfatter:
Fredrik Backman

Oversat af:
Louise Ardenfelt Ravnild

Forlag:
People’s Press

Udgivet:
2018

Sider:
93

Kategori:
Roman

Anmeldt:
20.07.2019

Af samme forfatter

Bjørneby

Britt-Marie var her!

En mand der hedder Ove

Min mormor hilser og siger undskyld

Ting, min søn skal vide om verden