Tahrir-pladsen, januar 2011. Cairo koger af folkelige protester mod diktatoren Mubarak. Siden det arabiske forår begyndte i Tunesien har de folkelige protester spredt sig som en løbeild gennem Mellemøsten, og nu går også Mubarak af …
Tahrir-pladsen, januar 2011. Cairo koger af folkelige protester mod diktatoren Mubarak. Siden det arabiske forår begyndte i Tunesien har de folkelige protester spredt sig som en løbeild gennem Mellemøsten, og nu går også Mubarak af efter demonstrationer og kampe i gaderne. Var det begyndelsen til demokrati og frihed?
Svaret blev desværre et nej. Men der var en kort stund, hvor unge og gamle demonstrerede, drømte, kæmpede og håbede på et bedre liv i Egypten. Det er denne stund, man bliver hvirvlet ind i Byen vinder altid. Romanen af den egyptiske forfatter følger et par unge mennesker, Khalid og Mariam, der kaster sig ind i demonstrationerne fylde af håb og tro på, at de kan skabe et bedre land for dem og deres folk.
De lever og ånder for revolutionen. De forsøger at skabe et uafhængigt medie, der kan oplyse egypterne og resten af verden om, hvad der virkelig foregår. Khalid og Mariam udgiver blogs og podcasts og bruger de sociale medier for at fortælle omverdenen om militærets indtrængen på Tahrir, om brutaliteten i fængslerne og hvad der foregår på de hastigt opstillede lazaretter. De er den nye tids aktivister: twitter og whatsapp er deres våben mod undertrykkelsen og volden.
Det arabiske forår drukner snart i blod og uforløste drømme. Nok tvinges Mubarak væk, men militæret køber stadig tåregas i USA, mens Europa ser den anden vej. De unge mennesker ser revolutionen bliver knust under sin egen vægt: de kommer smerteligt til kort, da det går op for dem, at det ikke er nok at være imod styret. Man må også have noget at sætte i stedet, og det har en løs græsrodsbevægelse ikke. I stedet rykker andre ind, først Mursi og det muslimske broderskab, og senere Sisi. Det er kun ansigterne i toppen, der er skiftet ud: I fængslerne møder folket de samme bødler.
Byen vinder altid er en vanvittig intens roman. Den er klippet efter øjeblikkets aktion, hæsblæsende og voldsom. Man véd jo godt, hvordan det ender, men alligevel håber man sådan at de unge mennesker kan få forløst deres drømme. Læseren bliver trukket helt med ind i de hektiske begivenheder, og selvom man sidder roligt og læser i sofaen, bliver pulsen banket op, når kuglerne flyver gennem byens gader. Det er en absolut fremragende roman, der er det bedste, jeg overhovedet har læst om hvordan det arabiske forår så ud set med aktivisternes egne øjne. Egypten er langt væk, geografisk, kulturelt og samfundsmæssigt, og alligevel er Khalil og Mariam så nære og genkendelige. Mennesker som du og jeg, mennesker der drømte stort og tabte større.
Læs Byen vinder altid, hvis du vil læse en anderledes velskrevet og voldsom roman. Læs den hvis du vil vide mere om det arabiske forår. Læs den hvis du vil rase og sørge, håbe og drømme. Læs den.
Omar Robert Hamilton. Byen vinder altid. 325 sider, Rebel with a cause. Oversat af Iben H. Philipsen, 2018