Man ved det jo godt, når man går i gang med at læse Stephen King. At man aldrig helt ved hvor man havner, aldrig helt […]

Man ved det jo godt, når man går i gang med at læse Stephen King. At man aldrig helt ved hvor man havner, aldrig helt ved hvilken retning King tager os i denne gang. Om det er en almindelig spændingsroman, eller om der er det der overnaturlige element der gør det hele en smule underligt. “Outsideren” har det der overnaturlige element, men det gør kun i nogen grad det hele en smule underligt.

Flint City er en søvnig lille flække i Maine, hvor de fleste kender hinanden. Derfor bliver byen rystet i sin grundvold, da en grufuld hændelse udspiller sig indenfor byens grænser: en 11-årig drengs mishandlede, skamferede lig bliver fundet i parken. Både fingeraftryk og øjenvidners historier peger på byens afholdte baseballtræner, engelsklærer og familiefar Terry Maitland. DNA på gerningsstedet bekræfter Maitlands skyld. Problemet er bare, at han har et skud- og bombesikkert alibi der placerer ham langt fra gerningsstedet.

I lang tid er “Outsideren” en krimi og en spændingsroman, og den er virkelig spændende. Jeg var så optaget af den, at jeg glemte at det var Stephen King der havde skrevet den, og derfor virkede det overnaturlige element voldsomt malplaceret da det blev introduceret. Det virkede lidt som en nem løsning, sådan først at opstille et fuldstændig uigennemskueligt scenarie, og så bare lade overnaturlige væsner være løsningen. Jeg mener, så kan man jo forklare alt muligt.

Men efterhånden som historien skred frem, gav Kings fortælling mere og mere mening. For måske var det ikke et overnaturligt væsen der var tale om. Måske var det forfatterens frihed til at sige, “hvad nu hvis …” Det mystiske væsen blev mere og mere et udtryk for grundlæggende ondskab. Ondskaben som begreb er vanskeligt at håndtere, og vanskeligt at skrive om, for der er ikke noget konkret at hænge den op på. Javist, man kan beskrive følgerne af ondskaben, men selve ondskaben? Ikke helt, vel? Jeg fik det ud af “Outsideren”, at King gør ondskaben til et levende væsen der indgår i handlingen på lige fod med “rigtige” mennesker. King lader ondskaben få mange ansigter, sådan som den har i virkeligheden, og stille og roligt faldt historien på plads for mig.

Jeg afslører vist ikke for meget når jeg hævder, at King er en fabelagtig historiefortæller. Det er de fleste nok klar over. “Outsideren” er ingen undtagelse. For den er spændende. Som i virkelig spændende. King tager os helt ind under huden på sine hovedpersoner, der fremstår lige så levende og troværdige som dem vi møder i supermarkedet. Det er lige før at jeg kan række ud og røre dem.

“Outsideren” tog mig igennem lidt af en rutchetur. Fra vild begejstring, til skeptisk næserynken, og tilbage til den vilde begejstring.

Læsere der holder af bøger der udfordrer dem, kan med fordel læse bl.a. “Outsideren” af Stephen King. Bogen er ikke sådan lige at ryste af sig, selv om sidste side er læst. Den hænger fast et eller andet sted, og arbejder videre i baghovedet. “Outsideren” kræver noget af sin læser.

Forfatter:
Stephen King

Oversat af:
Jakob Levinsen

Omslag:

Forlag:
Hr. Ferdinand

Udgivet:
2018

Sider:
601

Kategori:
Spænding

Anmeldt:
11.06.2019

Af samme forfatter

22.11.63