Vi spørger advokat Peter W.P. Krarup, der skal afvikle konkursboet. Desuden tager vi et kig på regnskabet og peger på en hidtil overset årsag til, at boghandlerkæden måtte lukke.

Webshoppen hos den konkursramte boghandlerkæde Arnold Busck har gået godt, og det vil være oplagt, at den lever videre i en eller anden form. 

Vi har spurgt advokat Peter W.P. Krarup fra Mazanti-Andersen Korsø Jensen, der skal stå for afviklingen af konkursboet, om han – med alle de forbehold, der måtte være så tidligt i processen – anser dette for muligt:

Det mener han bestemt, at der er:

”Lige nu arbejder vi med flere interesserede aftagere af såvel webshop som butikker, så der er gode muligheder for, at noget vil kunne reddes i en eller anden form,” skriver han i en mail til BogMarkedet.

 

Stor kortfristet gældspost

Efter konkursen blev offentliggjort i mandags, er der blevet spekuleret over årsagerne; COVID-19-karantænen, hvor Arnold Buscks butikker længe holdt lukket, eller implementeringen af et dyrt IT-system for år tilbage, hvilket tømte beholdningen af likvider. Gerne begge på samme tid. 

Et nøjere kig på Arnold Buscks regnskab lægger op til en anden baggrundsforklaring som sandsynligvis også har spillet ind sammen med de to nævnte i et kompliceret samspil: Kæden havde tegnet en endog meget stor kortfristet gæld.

Måske var denne afgørende for, at ledelsen i Arnold Busck smed håndklædet i ringen og erklærede sig konkurs.

Kortfristet gæld skal tilbagebetales inden for et år, hvorfor den slags gæld potentielt er farlig at tegne for en virksomhed i modsætning til langfristet gæld, der har løbetid på måske 20-30 år. Virksomheden med kortfristet gæld er meget sårbar over for kriser og andre uforudsete hændelser.

Tegning af kortfristet gæld er – alt andet lige – tegn på, at udlåner (banken) ikke nærer stor tiltro til virksomhedens fremtidige solvens. I perioden fra 2015 til 2019 er Arnold Buscks nettoomsætning faldet fra 369 millioner kroner til 317 millioner.

Igennem en håndfuld år lå den samlede kortfristede gæld på gennemsnitligt 40 millioner kroner, hvilket det må have lykkedes virksomheden at tilbagebetale.

I det seneste regnskabsår (regnskab aflagt i april) var denne imidlertid steget med mere end 50 % til over 63 millioner kroner – en stor gældspost, som corona-nedlukningen gjorde det endnu sværere at tilbagebetale.

Foto: iStock/Getty Images.